Jeg brænder for research, problemløsning og formidling!

Mine hovedarbejdsområder er billedbehandling, grafisk- og webdesign, vedligeholdelse af hjemmesider og tekster. Derudover har jeg i mange år skrevet egne undervisningsmaterialer, opgaver, tutorials/trin-for-trin vejledninger og manualer. Jeg er interesseret i online undervisning og har personlig erfaring fra den anden side, som fjernstudent.

Som formidler er jeg vant til at kommunikere med mange forskellige mennesker, som behersker et helt forskelligt IT – niveau og til at forklare komplicerede ting pædagogisk.

Jeg arbejder meget selvstændigt, løsningsorienteret og målrettet. Som ordensmenneske er det naturligt for mig først, at skabe det store overblik, planlægge arbejdsgangene og derefter fordybe mig, fokuseret på detaljerne i opgaven. Jeg arbejder godt indenfor rammerne af projektstyring.

Min faglighed

Jeg arbejder mest effektivt, når jeg kan "sætte næsen i sporet" og arbejde koncentreret og fokuseret på at løse den aktuelle opgave.

Jeg arbejder ofte i Adobe CC: Photoshop, InDesign, Illustrator, Premiere (Rush og Pro), XD, Bridge og flere andre jævnligt. Jeg har arbejdet i flere af Adobes programmer og føler mig tryg ved, at jeg let kan genopfriske min viden ud fra mine erfaringer med Adobes brugergrænseflade.

Indenfor Webdesign anvender jeg fortrinsvis WordPress CMS og HTML/CSS. Jeg har tidligere arbejde en del i Joomla CMS, Typo3 og Små Private systemer, så jeg tør godt at kaste mig ud i andre systemer.

Data og formidling tiltaler min sans for orden og struktur, sammen med min lyst til at skabe forståelse for viden, uden at gøre det indviklet. Indtastning i databaser finder jeg underligt nok ikke kedeligt og jeg er vild med at researche og forsøge at finde nålen i høstakken.

Derudover har jeg stor interesse for User Experience og User Journeys, herunder spørgeskemaundersøgelser både online og personligt. Jeg sætter mig løbende ind i nye programmer!

Arbejder gerne hjemmefra

Som tidligere selvstændig og fjernstudent har jeg en lang erfaring i at arbejde hjemmefra på mit kontor og trives med det. Jeg er godt til at strukturere og planlægge min hverdag, samt prioritere rækkefølgen af opgaverne. Så tøv ikke med at kontakte mig med jobs af den type!